20 – 30 år

Er du ung og forholdsvis nyuddannet, så har du ikke en chance, hvis der er ældre kandidater end dig der søger. De lidt ældre har meget mere erfaring end dig, et formentlig veletableret netværk og langt mere specifik viden. Du er teoretiker og mangler den praktiske erfaring, som dine ældre kolleger/konkurrenter har. Desuden vurderer mange arbejdsgivere, at du er i alderen for familieforøgelse, hvilket vil betyde fravær i form af barselsorlov og barns sygdom i en lang periode.

30 – 40 år

Du er i den rigtig gode alder og chancerne er store for at du får det du søger. Du er blevet praktikeren, der har fået noget erfaring og et stort netværk inden for din branche. Du har overstået det værste med småbørn, du bor i et roligt villakvarter og har styr på karrieren. Arbejdsgiverne vurderer bl.a. at du er karrieresulten og har behov for din forholdsvis gode løn, vil gøre rigtig meget for at beholde den og at du derfor ikke overvejer at skifte til et andet job foreløbig.

40 – 50 år

Det er blevet sværere at få nyt job og i realiteten har du ikke en chance. Du er nu midaldrende, arbejdsgiverne kan ikke forme dig mere og du er knap så lærenem som du var i det tidligere årti. Dine udgifter til dine teenage-børn er store og dit lønkrav er vokset. Du synes ikke det er fair at du, med din viden og erfaring, skal aflønnes som en nyuddannet.

50 – 60 år

Du har ikke mange chancer. Du er meget tæt på at være gammel. Du har nået en alder, hvor du ikke længere skriver din alder i CV og ansøgning. Du forstår ikke selv afslagene. Du er dygtig, har enorm meget viden indenfor dit fag og du stiller dig endda tilfreds med en lidt lavere løn, da dine børn er fløjet fra reden og dit hus er ved at være betalt. Men arbejdsgiverne efterspørger ungdommen. De er billigere og kan formes efter arbejdsgivernes hoveder. Den mulighed findes bare ikke i din aldersgruppe.

60 – 70 år

Glem det. Du er gammel. Arbejdsgiverne – som alle er yngre end dig – ser kun en bedstefar med dårlig ryg der bare venter på pensionsalderen. Folketinget har hævet din pensionsalder, lægevidenskaben har gjort dig frisk som en 40-årig for år tilbage og du synes selv du er i din bedste alder. Du er enormt fleksibel og motivationen er et givende job og ikke en stor løn. Du har jo dit på det tørre. Er du arbejdsløs i denne alder, bliver alle dine ansøgninger smidt direkte i papirkurven, du må tære på din private pensionsordning og du bliver kastet rundt i meningsløse aktiveringer, der intet giver til dig alligevel.

70 – ?

Endelig fik du fred for det sidste forfærdelige 10-år af dit arbejdsliv. Dit helbred er godt, din økonomi er nogenlunde og du har stadig mod på at styrke dig selv, ikke mindst mentalt, med noget givende beskæftigelse. Du bliver en af landets mange frivillige. Idrætsforeningens bestyrelse, hospitals-afdelingens frivillige, besøgsven, IT-caféhjælper på biblioteket og meget andet. Alt sammen noget der holder dig i gang og fortsat giver dig mentale og sociale udfordringer.

DEL

1 KOMMENTAR

Skriv en kommentar