Skal min kone og jeg snart dø? Det er et spørgsmål, der igen og igen dukker op i mine tanker i denne tid.

Min kone er 58 år og førtidspensionist på grund af fysisk dårligt helbred og indtager dagligt stærk medicin der gør at hendes immunforsvar er kraftigt nedsat.
Jeg selv er 62 år og blev i 2017 opereret for 3 blodpropper i hjertet og sagt med min læges egne ord: ”Du har øget risiko for kompliceret corona-sygdom, hvis du bliver smittet”.

Det betyder, at hvis en os af bliver smittet, vil vedkommende højst sandsynligt også smitte den anden og dermed øges risikoen betydeligt for, at en af os i sidste ende går hen og dør.

Vi har begge siden 11. marts været i ”frivillig isolation”, da vi begge vidste at risikoen kunne være der. Det er den jo som sådan for alle mennesker, men nogle grupper, er ifølge Sundhedsstyrelsen særligt udsatte for at blive alvorligt syge, hvis de smittes med ny corona-virus. Og til disse grupper hører min kone og jeg.

Jeg har så den udfordring, at jeg har et job, der normalt vil give daglig kontakt med mange forskellige mennesker, heriblandt handicappede, blandt andet med udviklingshandicap, der ikke alle er helt klar over, hvilken situation vi er i og ikke mindst hvordan man overholder Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Jeg har indtil nu arbejdet hjemmefra og udført de opgaver der nu har været mulige, med de begrænsninger der nu en gang er vores vilkår i denne tid. Men genåbningen af Danmark rykker nu nærmere, hvilket betyder at firmaets forventninger inden længe er, at jeg igen vil begynde at agere som før krisen og dermed ikke længere har samme mulighed for at skærme mig selv og min kone mod corona-smitte.

Der er lavet mange tiltag fra politisk side i den forgangne periode, men for dem i særlige risikogrupper ikke andet end Sundhedsstyrelsens gældende regler, som siger at man skal være ekstra opmærksom på hygiejne og håndvask.

Det betyder at rigtig mange på arbejdsmarkedet, der er i samme situation som jeg, er henvist til vores lokale chefs luner, om vi kan blive hjemme længere end resten af befolkningen, eller om der skal tages ekstra hensyn, ved for eksempel mere hjemmearbejde i en længere periode, dog ikke længere end til der er fundet en god behandling til corona-syge eller en effektiv vaccine.

Selv om jeg normalt har rimelig stor tiltro til mine chefers ageren, gennem tiden nogen mere end andre, så er jeg i den her situation ikke tryg ved, at mange af disse lokale ledere, både i det offentlige system og på det private arbejdsmarked, er i stand til at vurdere risikoen for deres medarbejdere.

Fagforeningerne bør tage det her emne op. BUPL er allerede i gang, men jeg håber også andre vil se på det. For Christiansborg har åbenbart andet at se til og selvom dette berører måske 2-300.000 mennesker på arbejdsmarkedet med mange forskellige kritiske sygdomme, så virker ikke mange villige til at se på det.

Jeg foreslår fagforeningerne, at lave en aftale der går på, at hvis man af sin praktiserende læge erklæres i særlig risikogruppe, kan få lov til at blive hjemme i en periode, evt. med løntilskud, gerne gradueret efter om man arbejder eller ej. For det her handler for mig ikke om penge, men om min kones og mit liv.

Skal en stor del af os dø før denne store befolkningsgruppe bliver et emne i debatten? Skal min kone og jeg dø?

DEL

Skriv en kommentar